Værksteder /

Animation, Lyd og Video

I faget Animation vil vi bruge nogle af samtidens mest avancerede visualiseringsmuligheder til at lave kunst med. Vi skal selv producere, animere og lave special effects. Kurset har karakter af en eksperimenterende ”playshop”, hvor det meste kan lade sig gøre og du prøver tingene af.

I faget Animation vil vi bruge nogle af samtidens mest avancerede visualiseringsmuligheder til at lave kunst med. Vi skal selv producere, animere og lave special effects. Kurset har karakter af en eksperimenterende ”playshop”, hvor det meste kan lade sig gøre og du prøver tingene af.

Du får en grundig introduktion til stopmotion animation, der er grundlag for mange special effects. Vi skal undersøge mediet fra enkle cut-out animationer til avancerede produktioner, hvor animation blandes med video, og du arbejder med visuelle effekter (VFX).

I løbet af kurset vil der desuden være korte oplæg om animationens historie frem til i dag. Vi skal se og analysere en række film og kigge på de seneste udviklinger indenfor 3D animation og computer grafik (CG). Du vil desuden blive præsenteret for samtidskunst, hvor avancerede visualiserings-teknikker er blevet brugt socialt, politisk, agitatorisk og kunstnerisk. Steder hvor kunst og virkelighed udfordrer hinanden og overskrider grænser.

Kurset giver, ud over den tekniske indsigt, god plads og tid til egen produktion i de medier, som passer dig bedst. Kunsthøjskolen i Holbæk har computere og al nødvendig software til computergrafik, animation, video- og lydredigering. Kurset kræver ingen forkundskaber.

Animation er interessant for dig, hvis du overvejer at søge ind på et kunstakademi eller på animations skolen i Viborg, (The Animation Workshop), er interesseret i at studere moderne kultur eller visuel kultur på universitetet. Eller måske er du blot nysgerrig på computergrafik, animation, video og tidens billedstrøm generelt.

‍

Animation, Lyd og Video

galleri

No items found.

Plads til kunst,

Plads til dig

Kunsthøjskolen er et sted, der skaber og kræver plads til tankens frie bevægelse. Her dannes netværk mellem kunstinteresserede og engagerede mennesker.

Nærbillede af vægmaleri med lodrette farvebånd i gyldent gul, sort med hvide sprøjt og brunt.

flere værksteder

Vores værksteder giver plads til at arbejde hele dagen, hele aftenen og hele natten. Her er særlige rum til keramik, maleri, lyd, performance, installation, tekst, tegning og meget mere. Her kan man både arbejde koncentreret alene og i fællesskab med andre.

Vi har plads til det hele. Plads til at bygge noget stort eller noget småt. Plads til at efterlade noget ufærdigt, til at eksperimentere, fejle, starte om og vende tilbage.

Portræt af forstander Michael Nielen
Har du spørgsmål?
Du kan altid kontakte os og spørge.
Kontakt os