Skolens faciliteter
Kunsthøjskolen har til huse i den gamle Holbæk Slot Ladegaard, der med et bygningsareal på 8.800 m2 danner rammen om værksteder, studielokaler og beboelse for elever og lærere.
Værkstederne er indrettet efter de enkelte fags tekniske og pladsmæssige behov, og vi råder på nuværende tidspunkt over følgende specialværksteder:
Fotoatelier, grafikværksted, keramikværksted, maleratelierer, skulpturværksted, smykkeværksted, tekstil- & serigrafiværksted, digitalt videoværksted, teater- og filmsal, øvesal og musiklokale med computerfaciliteter. Hertil kommer desuden en række teorilokaler, et bibliotek samt et lokale med computere til elevbrug og trådløst internet på hele skolen.
Til de øvrige fagområder indrettes værkstederne når der bliver brug for dem. Materialerne der bruges i undervisningen betales af den enkelte elev, og på skolen findes der en velassorteret butik, som holder åbent dagligt.
Se Værkstederne


Plads til kunst,
Plads til dig
Kunsthøjskolen er et sted, der skaber og kræver plads til tankens frie bevægelse. Her dannes netværk mellem kunstinteresserede og engagerede mennesker.




