Vilkår ved tilmelding
Om vilkårene
Vilkårene gælder for alle ophold på Kunsthøjskolen i Holbæk, både sommerkurser og lange kurser. Når du tilmelder dig og betaler, accepterer du vilkårene.
Sommerkurser er korte kurser på en eller to uger.
Langekurser er længer kurser typisk på 18–20 uger, i foråret og efteråret samt 1+1-forløbetmed efterår og forår i træk.
De fleste regler er fælles. Hvor reglerne er forskellige, står det i et afsnit eller entabel for hver kursustype.
1. Tilmelding
Din plads er først sikret, når du har fået en bekræftelse fra skolen og har betalt det første beløb (se 1.2. Betaling).
1. Du tilmelder dig via formularen på kunsthojskolen.dk.
2. Skolen sender en bekræftelse og en faktura.
3. Når fakturaen er betalt, er du endeligt optaget.
Sommerkurser: Du tilmelder dig en eller to hele uger. Du kan ikke afkorte opholdet, deltage i en del af programmet eller skifte hold, når kurset er begyndt.
Lange kurser: Du tilmelder dig et helt forløb. Du vælger dine fag ved være periode start efter skolens regler for fagvalg. Vil du tage både efterår og forår (1+1), tilmelder du dig begge hold.
1.1. Alder
Højskoleloven foreskriver, at kursister på højskoler skal være fyldt 17½ år ved kursets begyndelse.
1.2. Betaling
Kursusprisen dækker undervisning, kost og logi, foredrag og arrangementer. Materialer er ikke med i prisen. Du betaler via bankoverførsel og betaler selv eventuelle gebyrer til banken.
Støtte til et langt kursus: Skolen har stipendier, blandt andet Mangfoldighedsstipendiet og Ungeløftet (18–29 år uden uddannelse). Se oversigten med alle støttemuligheder
Betaler din kommune, skal aftalen være på plads før kursusstart.
Betaler du ikke til tiden, kan skolen give din plads til en anden.
1.3. Framelding / Afbrudt ophold
I forbindelse med afbud mere end 4 uger før kursusstart, refunderes kursusprisen fratrukket et administrationsgebyr.
Framelding sker ved at kontakte skolen pr. mail eller telefon.
Sommerkurser: Hele kursusprisen skal betales ved afbud, der gives mindre end 4 uger før kursusstart. Du får ingen penge tilbage, hvis du rejser før kursets afslutning.
Lange kurser: Melder du afbud mindre end 4 uger før kursusstart, skal du betale skolepenge for 4 uger.
Rejser du før kursets afslutning, betaler du for 4 uger ekstra regnet fra den dag, du rejser. Slutter kurset inden for de 4 uger, betaler du frem til kursets slutning.
Bortvisning: Bryder du skolens husregler groft eller flere gange, kan skolen bortvise dig. Ved bortvisning gælder de samme betalingsregler, som hvis du selv var rejst.
1.4. Forsikring
Du er selv ansvarlig for en forsikring.
Hvis du ønsker en afbestillingsforsikring, så husk at forsikringen skal tegnes FØR du betaler noget til højskolen.
1.5. Markedsføring
Vi bruger billeder og video taget på skolens kurser og dermed af skolens kursister og værker til vores markedsføring. Dette inkluderer typisk; Facebook, Instagram, YouTube, kunsthojskolen.dk, højskolerne.dk smart tryk annoncer i divs. aviser og kataloger.
Ved tilmelding godkender/giver du tilladelse til at højskolen kan bruge billeder fra kurset. Hvis du ikke ønsker dette, så kan du henvende dig til højskolen, så der vil blive taget hånd om, at det ikke sker. Se Kunsthøjskolens etiske foto/video regler
1.6. Mad og specialkost
Vi har et moderne køkken med fokus på bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd. Maden er sæsonbetonet, og vi sætter en ære i en lav grad af madspild. Der er mulighed for at vælge vegetar eller veganerkost ved tilmelding, og der tages i så vidt muligt omfang hensyn til madallergier som fx gluten- og laktoseallergi.
Se skolens kontrolrapport
1.7. Indkvartering
Værelsesønsker/typer opfyldes så vidt der er muligt.
Der er ikke dyne, sengelinned og håndklæde på værelserne.
Sengetøjspakke kan tilkøbes i tilmeldingen til korte kurser.
1.8. Forbehold
Der tages forbehold for ændring af annoncerede undervisere, afbud, afbud ved sygdom, flytning af undervisning, ændringer som følge af eksterne begivenheder, som Kunsthøjskolen ikke er herre over (f.eks. ekstremt vejrlig eller bygningsskader), samt evt. lovændringer. Der tages forbehold for evt. trykfejl i program og i annonceringen på nettet.
2.0. Regler og rammer
Højskolen er dit hjem, hvor der er mange beboere. Ud over almindelig hensyntagen har vi ganske få regler, som gør dit højskoleophold rigtig godt:
2.1. Mødepligt
Der er mødepligt til undervisning, samling, fællestimer og fællesarrangementer.
2.2. Rygning
Rygning er ikke tilladt indendørs i Kunsthøjskolens bygninger.
2.3. Alkohol
Der må ikke misbruges alkohol. Et stort alkoholforbrug er ikke foreneligt med en normal arbejdsdag/højskoleophold.
Du må ikke besidde eller bruge hash og andre euforiserende stoffer.
2.4. Kæledyr
Kæledyr må ikke medbringes.
2.5. Inventar og faciliteter
Du er fuld ansvarlig og dermed erstatningspligtig for eventuelle skader forvoldt på skolens eller andre kursisters ejendom.
3.0. Persondatapolitik
3.1. Behandling af personlige oplysninger
Personlige oplysninger, såsom CPR-nr., navn, adresse og e-mail, bruges kun i forbindelse med skolens ydelser, og til registrering i forhold til kulturministeriets kontrol.
Se Kunsthøjskolens Persondatapolitik
Plads til kunst,
plads til dig
