Lange kurser /

Forår 2027

10. januar – 29. maj

Varighed:

20 uger

Kunsthøjskolen er et sted der skaber og kræver plads til tankens fri bevægelse. Her udvikles det enkelte menneskes evner, samt sans for rummelighed og flertydighed. Her dannes netværker af kunstinteresserede og engagerede mennesker, som spiller en aktiv rolle i den danske samtids kunst- og kulturliv.

Forår 2027

Sammensæt dit eget forløb

Ved hver periodes start vælger du nye fag.
I de første to perioder har man både et formiddags- og et værkstedsfag. I den tredje og sidste periode har man det samme værkstedsfag hele dagen. Dvs. 5 forskellige fag i løbet af et semester

1. periode

Formiddagsfag

Værkstedsfag

2. periode

Formiddagsfag

Værkstedsfag

3. periode

Værkstedsfag

Vi tror på at denne måde at tilrettelægge undervisningen kan danne grobund for en udvidelse af den enkeltes kunstneriske tilgang og tænkemåder. Forestillinger om forskellige fags indhold, idéer og muligheder kan eksperimenteres med, og prøves af, i et engageret og dedikeret kunstfagligt miljø.

praktisk

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique.
Hvordan tilmelder man sig et kursus?

Du kan tilmelde dig vores kurser her: https://tilmelding.kunsthojskolen.dk/lange-kurser

Hvem underviser på kurserne?

Kunsthøjskolens netværk af undervisere består af professionelt udøvende billedkunstnere, forfattere, musikere, arkitekter, designer m.fl. Skolen har 5 fastlærere som bor, lever og underviser på skolen.Skiftende gæstelærere og foredragsholdere bidrager til konstant udvikling af et levende og aktivt miljø, i kontakt med det aktuelle kunstliv omkring os. I tæt samspil mellem faste lærere og inviterede gæstelærere fra ind- og udland, skabes et dynamisk miljø for læring og udveksling.

Læs mere om underviserne

Hvornår ligger studieturen til Berlin?

Under hvert af semestrene (forår/efterår), tager vi på studietur til Berlin. Det er en 4 dages intens studietur. Store museer og udvalgte gallerier, med de gamle mestre og den nyeste samtidskunst, koncert i Philharmonien med verdens bedste symfoniorkester, arkitektur-tur i fuld skala, samt frihed til på egen hånd at undersøge, og gå på opdagelse i Berlins helt eminente og inspirerende kulturmiljø. Vi laver et program, hvor nogle ting er fælles for alle, samt en masse anbefalinger, så du selv kan sammensætte turen med de ting, der interesserer dig mest. Programmet vil blive præsenteret i ugerne op til turen.

Hvilke stipendier og støttemuligheder er der?

Nye støttemuligheder gør det muligt for endnu flere at få et højskoleophold

– også dem, der ellers ikke har mulighed for at betale den fulde egenbetaling:

‍Mangfoldighedsstipendiet: har til formål at gøre elev- sammensætningen på højskolerne mere befolknings- repræsentativ, og er målrettet ansøgere, som ikke har mulighed for selv, eller ved hjælp fra familie eller andre at finansiere et højskoleophold.

‍Ungeløftet: giver tilskud til unge mellem 18–29, uden uddannelse, til at komme på højskole. Se oversigten med alle støttemuligheder

‍

Tilbyder Kunsthøjskolens studievejledning?

Kunsthøjskolens vejledning tager hovedsageligt sigte på de kunstneriske uddannelser. På hvert hold arrangeres et møde med studerende fra akademier, designskoler, arkitektskoler med videre. De studerende er fortrinsvis tidligere elever på Kunsthøjskolen. Her præsenteres de respektive studier og der er lejlighed til at få besvaret alle relevante spørgsmål. Hver uge får vi besøg af en billedkunstner, forfatter, arkitekt, musiker eller lignende, som holder foredrag. I forbindelse hermed vejledes efter ønsker og behov. Kunsthøjskolens lærere, som alle er praktiserende kunstnere, står til rådighed i alle vågne øjeblikke med råd, samtaler og evt. henvisninger til yderligere kvalificerede kontakter angående den enkeltes videre vej.

Hvad er prisen for lange kurser?

Pris, Efterår 2026: 35.100 DKK* (ugepris: 1.950 DKK, 18 uger)
Pris, Forår 2027: 39.000 DKK* (ugepris: 1.950 DKK, 20 uger)
Pris, Forår 2027: 35.100 DKK* (ugepris: 1.950 DKK, 18 uger)

Kursusprisen dækker 5 timers daglig undervisning mandag til fredag, samt foredrag, arrangementer, kost og logi. Der tillægges endvidere 2.800 kr. for studietur.

‍Værelsestillæg pr. uge:
‍
Dobbeltværelse uden bad: 0 DKK.
Dobbeltværelse med bad: 50 DKK.
Enkeltværelse uden bad: 75 DKK.
Enkeltværelse med bad: 100 DKK.

Der kan betales i 3 rater; første rate betales inden kursusopstart, og udgør halvdelen af den samlede kursuspris, de 2 næste rater betales løbende derefter.Når du har modtaget en bekræftelse på optagelse, opkræves der samtidig et tilmeldingsgebyr på 1.000 kr. (heraf 500 kr. som depositum for værelset). Dette beløb bliver ikke tilbagebetalt i tilfælde af afbud eller frafald. Du er først sikret en plads, når du har modtaget bekræftelse og indmeldelsesgebyret er betalt.

* Pris pr. d.d. Prisen kan ændre sig.

Hvad gælder ved afbud eller afbrydelse af dit højskoleophold?

Hvis du afbryder dit højskoleophold, betales skolepenge for 4 uger fra dagen, hvor du forlader skolen, eller frem til kursets afslutning.Hvis skolen på tidspunktet for din afrejse har betalt for din deltagelse på studietur, skal du dække de udgifter, som skolen har haft i forbindelse hermed.Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart betales skolepenge for de første 4 uger, medmindre skolen finder en elev, der kan overtage din plads.Afbud skal altid ske skriftligt til mail: info@kunsthojskolen.dk

Betales der udgifter til materialer?

Udgifter til materialer betales af den enkelte elev og er afhængige af hvilke fag der vælges og hvor meget der produceres. Materialeudgifter er meget individuelle og er således ikke indeholdt i kursusprisen. Der indbetales imidlertid et seperat aconto beløb på 2.000 kr. til elevens materialekonto, som er tilknyttet skolens butik. Materialekontoen bliver opgjort ved hvert periodeskift.

Hvilke åbne arrangementer afholdes på skolen?

Vi inviterer tidens aktuelle kunstnere til at fortælle om deres praksis og projekter, så vi kan få et indblik i deres arbejde indenfor mange forskellige kunstneriske discipliner. Se aktuelle arrangementer her.

En gruppe mennesker udøver moderne dans udendørs på en græsplæne foran gule bygninger med stråtag, under en blå himmel med spredte skyer.
Jeg valgte Holbæk, fordi man ikke skulle lægge sig fast på en linje, men kunne mix’n’matche.”
Hvidt sten- eller marmorgulv med lyse grå og beige pletter og naturlige årer.
Portræt af forstander Michael Nielen
Har du
spørgsmål?
Du kan altid kontakte os og spørge.
kontakt
Foto af Kunsthøjskolen i Holbæk.