mød underviserne

Gisa Pantel
Uddannelse & Baggrund
Gisa Pantel (*1988) er billedkunstner, underviser og medstifter af det tidligere kunstnerdrevne udstillingssted SØ på Nørrebro. Hendes kunstneriske praksis bevæger sig mellem skulptur, installation, performance og tekst og tager ofte afsæt i fotografi, arkitektur og visuelle kulturer. Centralt i hendes arbejde står interessen for, hvordan billeder bliver til, hvordan de påvirker vores blik, og hvordan kunst kan synliggøre skjulte magtstrukturer indlejret i de objekter, der omgiver os.
Gisa har gennem en årrække kombineret sin egen kunstneriske praksis med undervisning, research og kuratorisk arbejde. Hun har undervist og forsket på blandt andet Krabbesholm Højskole, Det Kongelige Danske Kunstakademi og Peter Behrens School of Arts i Düsseldorf. I de senere år har hun desuden samarbejdet med blandt andre AKK og Simian om forskellige udstillings- og kulturprojekter. I sin undervisning forbinder hun praktiske, værkstedsbaserede eksperimenter med kunstteori, kunsthistorie og fælles diskussioner. Hun er uddannet fra Kunstakademie Münster, Kunstakademiet i Trondheim og Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun udstiller i ind- og udland, blandt andet på Den Frie Udstillingsbygning, Fotografisk Center og Förderverein für aktuelle Kunst i Münster.
Plads til kunst,
Plads til dig
Kunsthøjskolen er et sted, der skaber og kræver plads til tankens frie bevægelse. Her dannes netværk mellem kunstinteresserede og engagerede mennesker.

flere undervisere
Skolens undervisere er selv udøvende kunstnere. De kender materialerne indefra, fordi de bruger dem i deres eget arbejde.
alle undervisere








