Om skolen /

Hverdagen

Kunsthøjskolen er kendt som et levende og engageret sted – både fagligt og socialt. Her mødes mennesker med vidt forskellige baggrunde, men med en fælles interesse for kunst og for at lære af hinanden. Et højskoleophold handler om meget mere end den faglige undervisning. Her på Kunsthøjskolen spiller det sociale fællesskab en væsentlig rolle i hverdagen og for det samlede udbytte af opholdet.

På vores lange kurser kan vi have op til 75 elever. For at skabe overskuelige sociale fællesskaber inddeler vi fra begyndelsen eleverne i mindre grupper, bogrupper, der er sammensat ud fra, hvor man bor på skolen. Det giver mulighed for at lære hinanden godt at kende og skaber samtidig en ramme om nogle af de praktiske fællesopgaver, som alle elever deltager i under opholdet. Det drejer sig kun om et par timer om ugen, og vi lægger vægt på, at alle bidrager med engagement, ansvarlighed og forståelse for fællesskabet.

Det sociale liv på Kunsthøjskolen udfolder sig ofte på kryds og tværs og kan tage mange retninger. Med de kunstneriske processer som udgangspunkt er der rig mulighed for at sætte gang I egne projekter på tværs af værkstederne og uden for undervisningstiden. Værkstederne er åbne døgnet rundt, og arbejdet her fortsætter ofte langt ud over den skemalagte undervisning.

Samværet på værkstederne er en vigtig del af højskolelivet. Her opstår nye idéer, samarbejder og impulser, når man følger hinandens arbejdsprocesser, deler erfaringer og bliver inspireret af det, andre arbejder med. Det er en læring, der rækker langt ud over det, man umiddelbart forestiller sig.

En gruppe mennesker ser på kunstværker hængt op på snore i et lyst galleri med hvidt væg. Der er flere skulpturer og dekorative objekter på borde, og nogle personer holder glas med drikkevarer, mens de diskuterer udstillingen.
Foto af Kunsthøjskolen i Holbæk.

Holbæk Slots Ladegård omgivet af træer, marker og åbne vidder. Her er højt til himlen og ro. Her er plads til at trække vejret og tid til at sænke tempoet.

En fredelig have med en lille dam omgivet af grønne planter og træer, med en gul bygning og et stengærde i baggrunden under en klar himmel.

En typisk dag på Kunsthøjskolen

Højskoletilværelsen er som regel vildtvoksende. Med de kunstneriske eksperimenter, det sociale liv og ikke mindst tiden, som på en gang både går enormt langsomt og ekstemt hurtig, så er de daglige måltider og gøremål et varmt holdepunkt i højskolelivet.

Kl. 8.00 - 8.45: Morgenmad
Fritid / tjans
Kl. 9.15 - 11.15: Undervisning
Kl. 11.30: Samling
Alle ugens hverdage mødes vi på Achillesscenen. Her bliver der orienteret om, hvad der sker på skolen, afholdt et kort oplæg af enten elever eller undervisere. Idéer og nye initiativer tager form - og så synger vi, naturligvis.
Kl. 12.00: Frokost
Fritid / tjans
Kl. 14.00 - 17.00: Undervisning
Kl. 18.00: Aftensmad
Fritid / tjans

Aftenerne kan byde på foredrag, kor, workshops, film eller aktiviteter, som eleverne selv tager initiativ til. Der er også god tid til hygge, samtaler og samvær på tværs af værksteder og bo-områder.

I weekenderne er der brunch kl. 10.00-12.00 og aftensmad kl. 18.00. Derudover står weekenderne oftes på forskellige aktiviteter og workshop, hygge på værkstederne – og ikke mindst fester som arrangeres på skift I bogrupperne.

‍

Om tjanser

Alle elever skal på skift hjælpe til ifm. måltiderne og den daglige rengøring. De forskellige gøremål er organiseret som ugentlige tjanser og fordelt ud mellem grupperne.

Og husk: Værkstederne er åbne hele døgnet, også i weekenderne. Vi opfordrer alle til at bruge dem, eksperimentere, følge deres idéer og lade sig inspirere af hinanden – også når undervisningen er slut.

Dummytekst – Mad med plads til alle

Menuen besluttes af køkkenchefen i samarbejde med teamet, og det er vigtigt, at alle her får mulighed for at byde ind med ideer, når menuen skal besluttes.

Er du vegetar/veganer/allergiker eller spiser du bare ikke svinekød eller lignede, giver du bare køkkenet besked, så indgår det i køkkenets planlægning. Den atmosfære af æstetik og kvalitet, der omgiver alt i skolens hverdag er også tydelig her, hvor maden og selve serveringen på tallerkenen indgår i en sammenhæng af velsmag og æstetisk finish.

Køkkenteamet består af syv medarbejdere, hvoraf de fire er fastansatte. Det er køkkenchefen Ole Hansgaard Vorms faste princip at inkludere erhvervspraktikanter i teamet, så de får mulighed for at prøve sig selv af i et miljø, hvor der tages særligt hensyn til den enkeltes personlige præferencer.

Kunsthøjskolen ligger i et grønt område med en stor park med buske, græs og træer. Parken passes af skolens gartnere Peter og Dennis, der også passer skolens økologiske gartneri. Her dyrkes en del af de grøntsager, som køkkenet bruger i det daglige. Som alle der selv har køkkenhave eller drivhus, ved, er der noget helt særligt ved at spise egen høst og avl.

Et gammelt drivhus med glasvægge og tag omgivet af grønne planter og trægrene med lyserøde blomster i forgrunden, hvor en person knæler inde i drivhuset.

Plads til kunst,

Plads til dig

Kunsthøjskolen er et sted, der skaber og kræver plads til tankens frie bevægelse. Her dannes netværk mellem kunstinteresserede og engagerede mennesker.

Nærbillede af vægmaleri med lodrette farvebånd i gyldent gul, sort med hvide sprøjt og brunt.