Theatre of Voices synger nyt værk af Line Tjørnhøj

17/09/2026

·

Kl.

13:00 – 14:45

Theatre of Voices synger et nyt værk af den danske komponist Line Tjørnhøj. Arrangementet, torsdag den 17. september på Kunsthøjskolen, består af en artist talk med Line Tjørnhøj og Paul Hiller på Achillesscenen kl.

Theatre of Voices synger nyt værk af Line Tjørnhøj

Theatre of Voices synger et nyt værk af den danske komponist Line Tjørnhøj.
Arrangementet, torsdag den 17. september på Kunsthøjskolen, består af en artist talk med Line Tjørnhøj og Paul Hiller på Achillesscenen kl. 13:00 — 13:45, og en workshop-koncert i Lyse Sal kl. 14:00 — 14:45.
Der er fri entré til både foredrag og workshop-koncert.

Line Tjørnhøj (tjrnhj.com) skrev sidste år første udgave af en stor meditation over tonearternes relationer inden for kvintcirklen – tilsat delvist improviserede vers – et helt enestående, drømmende værk til tekster af den engelske forfatter John Berger. Værkets tilblivelse er kollaborativ i sin natur, men samtidig stramt kurateret af Tjørnhøj, og går med opførelsen på Kunsthøjskolen ind i en fase frem mod sin endelig form. John Berger skriver om kunstnere som Poussin, Giacometti, Fischer og Bonnard, og da Tjørnhøj er udpræget visuel i sin musikalske værkkonception og en meget kompetent tegner.

Theatre of Voices (theatreofvoices.com) blev grundlagt i London i 1990 af Paul Hillier, og regnes for et verdens førende vokalensembler. Fokus for ensemblet er hovedsagligt på ny musik men ofte flettet sammen med al slags tidlig musik, hvilket afspejler Hilliers livslange forkærlighed til netop disse to ender af det musikalske spektrum. Denne praksis har gennem årene ført til tætte samarbejder med adskillige komponister og instrumentalensembler.

Artist Talks er Kunsthøjskolens foredragsrække, hvor vi helt gratis giver publikum mulighed for at møde og hører udvalgte aktuelle kunstnere og kulturpersonligheder fortælle om deres virke og kunst. Et særligt rum med en intim og hyggelig atmosfære, hvor der stilles spørgsmål og gives indsigter.