Anker Bak

14/10/2026

·

Kl.

20:00 – 21:00

Anker Bak: Design med mening og menneskelighed I dette foredrag inviterer den prisvindende møbel- og hjælpemiddeldesigner Anker Bak publikum med ind i sin verden, hvor design, håndværk og menneskelighed smelter sammen.

Anker Bak

Anker Bak: Design med mening og menneskelighed

I dette foredrag inviterer den prisvindende møbel- og hjælpemiddeldesigner Anker Bak publikum med ind i sin verden, hvor design, håndværk og menneskelighed smelter sammen.

Med udgangspunkt i sin egen historie som ordblind, skoletræt og barnebarn af en billedskærer, deler Anker, hvordan netop det, han kæmpede med som barn, blev hans styrke som voksen og i dag har sikret ham blandt andet Wegner Prisen, Finn Juhl Prisen, og prisen som årets Designer i Danmark.

Gennem ærlige fortællinger om opvækst, tvivl og skabertrang sætter han scenen for sit livsværk og filosofi: Værdighedsdesign. En tilgang til møbler og hjælpemidler, hvor æstetik, funktion og værdighed går hånd i hånd. Anker fortæller, hvordan hans personlige oplevelser med sygdom og pleje i familien har formet hans syn på design: ikke som pynt, men som et redskab til at skabe livskvalitet og stolthed.

Foredraget er en fortælling om at finde sin vej, også når man går uden for det normale spor. Om hvordan modgang kan blive en drivkraft, og hvordan godt design kan gøre en reel forskel i menneskers liv. Det er inspirerende, ærligt og rørende, og åbner for nye måder at tænke form, funktion og formål på.

Artist Talks er Kunsthøjskolens foredragsrække, hvor vi helt gratis giver publikum mulighed for at møde og hører udvalgte aktuelle kunstnere og kulturpersonligheder fortælle om deres virke og kunst.
Et særligt rum med en intim og hyggelig atmosfære, hvor der stilles spørgsmål og gives indsigter  – og efterfølgende er der mulighed for hyggesnak med kaffe og kage.