Åbent Hus og Efterårsudstilling
Kunsthøjskolen inviterer til Åbent Hus og Efterårsudstilling lørdag d. 3. oktober kl. 12-17 En dag fyldt med kunst, kaffe og fællesskab. Efterårsholdet har netop afsluttet en intens periode i værkstederne, og nu kulminerer arbejdet i en stor fællesudstilling.

Kunsthøjskolen inviterer til Åbent Hus og Efterårsudstilling
lørdag d. 3. oktober kl. 12-17
En dag fyldt med kunst, kaffe og fællesskab.
Efterårsholdet har netop afsluttet en intens periode i værkstederne, og nu kulminerer arbejdet i en stor fællesudstilling. Kom og få et indblik i de kunstneriske processer og se de færdige værker.
Oplev værker fra de fem aktuelle værksteder
Analogt Fotografi: Pinhole-kameraer bygget af papkasser, fotogrammer, kemigrammer og cyanotypier — billeder fremkaldt i skolens mørkekammer, hvor lys, tid og kemi er materialet.
Keramik: Håndbyggede figurer og objekter i stentøj og porcelæn, hvor leret får lov at ændre kursen undervejs, og processen er lige så vigtig som resultatet.
Litteratur og skriveværksted: Tekster skrevet, læst højt og delt. Litteratur, der lige så godt kan stå på et skilt som i en digtsamling. Sprog, du både kan læse og høre.
Maleri: Monokromt maleri, farvefordybelse, lag-på-lag og abstraktionsøvelser, hvor billedet både bygges op og brydes ned.
Skulptur: Noget genkendeligt fusioneret med noget, man ikke helt forstår. Materialet får lov at ændre kursen undervejs. Hverdagsobjekter aftrykt, forstørret og forvrænget i ler, gips, jern og tekstil – formundersøgelser, der tænker med materialet.
Program for dagen
• Kl. 12: Udstillingerne åbner.
• Kl. 13: Velkomst ved forstander Michael Nielen.
• Kl. 15: Guidet rundvisning om værkstederne, de lange kurser og højskolelivet.
• Hele dagen: Vi serverer kaffe og kage.
Vi glæder os til at byde både naboer, venner, familie og kommende elever velkommen!
[GALLERI1]



